Gør et godt og billigt boligkøb.

 

 

Hvad enten du ønsker et huskøb eller boligkøb generelt, så er boligsiden et godt sted at starte.

Boligsiden er den bedste internetside vedrørende boligsøgning i Danmark efter min mening, og den er perfekt til at få et overblik over hvilke ejendomme, som er til salg i de forskellige områder i landet. Desuden danner du dig et billede af ejendomspriser og liggetider mv., hvilket er vigtigt at få, inden du laver et boligkøb.
 


 

Den kan bruges hvad enten du ønsker at købe et sommerhus, hus, lejlighed, landbrugsejendom mv. Du kan desuden bruge boligsiden som en indikator for, hvordan det står til på boligmarkedet, hvilket selvfølgelig vil afspejle sig i dit eget boligkøb. Antallet af boliger til salg afspejler, hvordan det går på boligmarkedet. Jeg har set antallet variere mellem 30.000 og mere end 67.000 boliger til salg på boligsiden. 

 

I processen omkring et boligkøb er der mange ting at være opmærksom på. Man skal tale med en bank, en kreditforening, en ejendomsmægler eller flere, en boligadvokat osv. Men hvordan får man så overskud til at købe den nye bolig så billigt som muligt? 

Her er der ikke kun én mulighed, men mange. For det første er det en god idé at undersøge markedet grundigt, så du får en fornemmelse for prisniveauet i det område, som du vil foretage dit boligkøb i. 

 

Her kan du få hjælp ved EDC, Home og hvad de forskellige ejendomsmæglere ellers hedder. Igen vil jeg gerne reklamere lidt for boligsiden samt siden boliga, som der er link til under denne tekst. Disse sider er som nævnt de bedste, der findes pt. 

 

Der er flere tips, som kan få din nye bolig ned i pris. Hvis du søger en lejlighed og er ligeglad med, hvilken etage du bor på, kan der være penge at spare ved at købe en lejlighed i stueetagen.

Prisforskellen fra stueetagen til 1.sal kan være 100.000 kr. eller mere. 

Desuden kan du overveje, hvilken kommune eller amt du køber bolig i, især hvis du bor lige på grænsen..

Prisforskellen fra Gladsaxe til Hellerup, som ligger lige ved siden af hinanden, er ca. 800.000 kr. for tilsvarende lejligheder på mellem 60 og 65 m2. 

 

Utroligt, men sandt! 

 

Endelig kan du (og efter min mening bør), forhandle om prisen på din bolig. Her skal du gøre dig klart, at der ofte er tale om et spil for galleriet så tag det stille og roligt og lad være med at blive vred undervejs. Hvordan du skal forhandle prisen ned er individuelt. Igen skal du finde en stil, som er din egen og så bare klø på. 

 

Under forhandlingerne kan det være en fordel, at handle på andet end kun prisen, for at undgå, at det hele får i hårdknude. F.eks. kan overtagelsestidspunkt, jagtrettigheder og andre ting være gode at drage med ind i forhandlingerne, så du kan give dig på nogle områder og sætte dig igennem på andre.  

 

Der kan ikke ske noget ved at give et bud under udbudsprisen - du kan højst få et nej, og så har du jo ikke tabt noget. 

 

Det skal i øvrigt lige siges, at det kan være en rigtig hyggelig og spændende proces at se efter en ny lejlighed eller anden bolig. Idet mange af processerne faktisk kan ske fra hjemmet via nettet, såsom at skabe sig et overblik over udbuddet mv., er det bare med at gå i gang. 

Held og lykke med din boligsøgning og med at få en forhåbentlig både indbydende og billig bolig. 

 

På boligsiden bliver der lagt boliger ind fra mange forskellige ejendomsmæglere, og den er dermed "tværfaglig". Du søger altså på et langt bredere udsnit af lejligheder, boliger mv. En 

anden stor fordel er, at du kan søge på enten størrelse, pris, boligtype, område og på en kombination efter eget valg af disse parametre. Et rigtig godt sted at starte, når du står overfor et huskøb eller andet boligkøb. 

 

Gå til Boligsiden 

Gå til Boliga